Erklæring om privatliv for G Suite for Education

Denne erklæring om privatliv har til formål at hjælpe G Suite for Education-brugere og forældre med at forstå, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til. Denne erklæring indeholder oplysninger om vores særlige strategier til beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med G Suite for Education og opsummerer de mest relevante dele af Googles privatlivspolitik, som indeholder yderligere eksempler og forklaringer, der kan være nyttige. Vi håber, du giver dig tid til at læse denne erklæring og Googles privatlivspolitik, som begge er gældende for G Suite for Education-konti.

Oplysninger, som vi indsamler

En G Suite for Education-konto er en Google-konto, der er oprettet og administreres af en skole til brug for elever og undervisere. Når en sådan konto oprettes, kan skolen give Google adgang til en række personlige oplysninger om skolens elever og undervisere, bl.a. brugernavne, mailadresser og adgangskoder. Disse oplysninger kan også omfatte alternative mailadresser, telefonnumre og privatadresser, hvis skolen vælger at angive disse oplysninger. Google kan også indsamle personlige oplysninger direkte fra brugere af G Suite Education-konti, f.eks. telefonnumre, profilbilleder og andre oplysninger, de tilføjer på deres G Suite for Education-konti.

Google indsamler også oplysninger baseret på brugen af vores tjenester. Disse oplysninger omfatter:

  • Enhedsoplysninger, f.eks. hardwaremodel, operativsystemversion, unikke enheds-id'er og mobilnetværksoplysninger som f.eks. brugerens telefonnummer
  • Logfiloplysninger, herunder oplysninger om, hvordan en bruger har anvendt vores tjenester, oplysninger om hændelser på enheden og brugerens IP-adresse
  • Placeringsoplysninger fra forskellige teknologier, herunder IP-adresse, GPS og andre sensorer
  • Unikke applikationsnumre som f.eks. versionsnummer på applikationer
  • Cookies eller lignende teknologier, som anvendes til at indsamle og gemme oplysninger om en browser eller enhed, f.eks. brugerens foretrukne sprog og andre indstillinger.
Sådan anvender vi de oplysninger, vi indsamler
  1. I kernetjenesterne til G Suite for Education
  2. Kernetjenesterne til G Suite for Education (“Kernetjenester”) er angivet i oversigten over tjenester og omfatter Gmail, Kalender, Classroom, Kontaktpersoner, Drev, Docs, Analyse, Grupper, Sheets, Sites, Slides, Talk/Hangouts, Vault og Chrome-synkronisering. Disse tjenester stilles til rådighed for skoler i henhold til den pågældende G Suite for Education-aftale og eventuelle tillæg vedrørende databehandling (brugere og forældre kan spørge skolen, om tillægget vedrørende databehandling er accepteret).
  3. Personlige brugeroplysninger, der er indsamlet fra kernetjenesterne, bruges kun til at levere kernetjenesterne. Google viser ikke annoncer i kernetjenesterne og anvender ikke personlige oplysninger, der er indsamlet i kernetjenesterne, til annonceringsformål.
  4. Øvrige alment tilgængelige Google-tjenester
  5. Ud over kernetjenesterne har G Suite for Education-brugere muligvis adgang til andre Google-tjenester, som er alment tilgængelige for forbrugere, f.eks. Google Maps, Blogger og YouTube. Disse tjenester kaldes "Yderligere tjenester", da de ikke hører under kernetjenesterne.
  6. Googles privatlivspolitik beskriver i detaljer, hvordan Google-tjenester generelt anvender oplysninger, herunder oplysninger fra G Suite for Education-brugere. Vi bruger de oplysninger, som vi indsamler fra alle vores tjenester, til at levere, vedligeholde, beskytte og forbedre dem, så vi kan udvikle nye tjenester og beskytte Google og vores brugere. Vi bruger også disse oplysninger til at tilbyde brugertilpasset indhold som f.eks. mere relevante søgeresultater. Vi kan kombinere personlige oplysninger fra én tjeneste med oplysninger, herunder personlige oplysninger, fra andre Google-tjenester.
  7. Google kan vise annoncer til G Suite for Education-brugere i de yderligere tjenester. Google målretter ikke annoncer ud fra personlige oplysninger (eller andre oplysninger, der er tilknyttet en Google-konto) om G Suite for Education-brugere i grundskoler og på ungdomsuddannelser, hvad enten det er i kernetjenesterne eller andre Google-tjenester, som benyttes via en G Suite for Education-konto.

Få flere oplysninger om kernetjenester og yderligere tjenester til G Suite for Education-brugere.

Oplysninger, der deles af brugere

En skole kan give eleverne adgang til Google-tjenester som f.eks. Google Docs og Sites, der indeholder funktioner, hvor brugerne kan dele oplysninger med andre eller offentligt. Når brugere deler oplysninger offentligt, kan søgemaskiner indeksere dem, heriblandt Google. Vores tjenester giver brugerne forskellige muligheder for at dele og fjerne indhold.

Oplysninger, som vi videregiver

De oplysninger, vi indsamler, bliver muligvis delt uden for Google under visse omstændigheder. Vi videregiver ikke personlige oplysninger til virksomheder, organisationer og enkeltpersoner uden for Google, undtagen i disse tilfælde:

  • Med brugersamtykke. Vi videregiver kun personlige oplysninger til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for Google, såfremt vi har brugersamtykke eller forældresamtykke (hvis det er relevant).
  • Med G Suite for Education-administratorer. G Suite for Education-administratorer har adgang til oplysninger, der er gemt på Google-konti for brugere i den pågældende skole eller på det pågældende domæne.
  • Til ekstern behandling. Vi videregiver personlige oplysninger til vores samarbejdspartnere eller andre betroede virksomheder eller enkeltpersoner, der behandler dem for os baseret på vores instrukser og i overensstemmelse med vores privatlivspolitik og andre gældende tiltag til fortrolighed og sikkerhed.
  • Af juridiske årsager. Vi videregiver personlige oplysninger til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for Google, hvis vi i god tro mener, at adgang til, brug af, bevarelse af eller offentliggørelse af oplysninger med rimelighed er nødvendigt for at:
    1. Overholde gældende love, bestemmelser, sagsanlæg eller retsgyldige anmodninger fra offentlige myndigheder.
    2. Håndhæve gældende servicevilkår, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser.
    3. Registrere, forhindre eller på anden måde beskytte mod problemer med bedrageri, sikkerhed eller tekniske problemer.
    4. Skadesløsholde Googles, vores brugeres eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, som det kræves eller tillades i henhold til lovgivningen.

    Vi deler muligvis ikke-personligt identificerbare oplysninger med offentligheden og med vores partnere, f.eks. udgivere eller tilknyttede websites. Vi kan f.eks. dele oplysninger med offentligheden for at vise generelle tendenser om, hvordan vores tjenester bruges.

    Transparens og valgmuligheder

    Vi tilbyder en række forskellige brugerkontrolelementer, der giver G Suite for Education-brugere mulighed for at foretage velinformerede valg i forhold til, hvordan oplysninger bruges i Google-tjenester. Afhængigt af hvilke indstillinger skolen har aktiveret, kan brugerne benytte de forskellige kontrolelementer, der er beskrevet i privatlivspolitikken, f.eks. Googles aktivitetsadministration, til at administrere deres personlige oplysninger. Vi angiver yderligere oplysninger til forældre, elever og administratorer i centeret for oplysninger om beskyttelse af personlige oplysninger i G Suite for Education.

    Forælderadgang og sletning af oplysninger

    Forældre til G Suite for Education-brugere i grundskoler og på ungdomsuddannelser kan få adgang til deres børns personlige oplysninger eller anmode om at få dem slettet hos skolens administrator. Skoleadministratorer kan give forældrene adgang til at se og slette personlige oplysninger i overensstemmelse med funktionaliteten af vores tjenester. Hvis en forælder ønsker at stoppe al yderligere indsamling eller brug af barnets oplysninger, kan forælderen anmode om, at administratoren bruger de tjenestekontrolelementer, de har til rådighed, til at begrænse barnets adgang til funktioner eller tjenester, eller få slettet barnets konto fuldstændig. Der findes en vejledning til administratorer i, hvordan de skal bruge tjenestekontrolelementer til at opnå dette, i Hjælp til G Suite.

    Fortolkning af modstridende vilkår.

    Denne erklæring har til formål at levere de vigtigste oplysninger om vores indsamling og brug af data for G Suite for Education-brugere, og den stemmer overens med Googles privatlivspolitik og G Suite for Education-aftalen, som indeholder yderligere eksempler og forklaringer, der kan være nyttige. De steder, hvor vilkårene er forskellige, f.eks. i forhold til begrænsninger for annoncer i G Suite for Education, har G Suite for Education-aftalen (den nyeste version) forrang efterfulgt af denne erklæring om privatliv og derefter Googles privatlivspolitik.

    Kontakt os

    Hvis du har nogen spørgsmål til administrationen af G Suite for Education-konti eller en skoles brug af personlige oplysninger, er du velkommen til at kontakte administratoren af G Suite for Education-kontoen. Hvis du har nogen spørgsmål til vores fremgangsmåder, kan du gå til centeret for beskyttelses af personlige oplysninger i G Suite for Education. Hvis du har flere spørgsmål til privatliv i forbindelse med Googles produkter og tjenester, kan du også se vores fejlfindingsværktøj til privatliv. G Suite for Education-administratorer kan kontakte Google vedrørende oplysninger i denne erklæring ved at indsende kontaktformularen, mens de er logget ind på deres administratorkonto.

    Google

    1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA

    Telefon: +1 650-253-0000